Poleremesterens hjemhavn: Marselisborg Havn, Århus
Om Voss Marine

Om Voss Marine

Voss Marine er en drengedrøm, som langsomt er vokset frem, og er blevet næret af arbejdet med både og sejlads, siden jeg, Thorsten Lørring Voss, var en ganske lille purk.

Februar 2007 blev det år, hvor jeg gjorde det offentligt og gik på nettet, så folk kan finde ud af, at jeg faktisk eksisterer og kan hjælpe med godt håndværk til fair priser.

Din lokale poleremester
Jeg er rigtig god til at polere både. Jeg har gennem to år arbejdet intensivt med bådpolering for Danmarks største specialiserede udbyder af polering og klargøring af både. Jeg har poleret både for både private og firmaer, som ønskede en smuk båd i havnen, i salgsudstillingen eller til bådmesser i Danmark og flere europæiske lande.

Polering af en båd kan gøre underværker. Jeg er selv blevet overrasket mange gange over, hvor flot en mat, gammel båd kan blive. Det vil jeg gerne give videre.

Polering er nemt, når man har lært det OG fået rutine, men det kan være et helvede, når man står med sine klude og et produkt og polerer i hånden og der ikke sker ret meget. Jeg har selv været der.

Hvis du vil have en glinsende flot båd hurtigt, er jeg den rigtige at ringe til.

Kreativ i rustfrit stål
Desuden laver jeg opgaver og reparationer i rustfrit stål. Jeg har opnået god erfaring og rutine med blandt andet TIG-svejsning i rustfrit stål og aluminium, senest med efteruddannelse indenfor tyndere, rustfri plade og rør. Det vil sige de dimensioner, vi bruger på lystbåde til beslag, pulpit, prædikestol og så videre.

Hvis du står med en idé til et nyt, nyttigt beslag til dit anker eller skal have skiftet eller repareret et rustfrit stålbeslag eller røstjern, så ring og hør, hvad jeg kan gøre. Jeg kommer gerne ud og giver uforpligtende tilbud, især hvis det er i Århus-området.

Måske ses vi...

Thorsten
Polering
Rustfrit stål
Glasfiber og gelcoat
Bådudlejning
Nyheder
Kontakt